Dating 2 personer sammen | Face-to-Face Dating

Du har mulighed for at tilmelde dig alene eller sammen med en god ven eller veninde, der også er single. Når du tilmelder dig, skal du blot sætte kryds ved “Tilmeld dig 1 person eller 2 personer”. Tilmelder du 2 personer sammen bliver du bedt om at indtaste fornavn og efternavn på din ven eller veninde (oplysninger som e-mail og alder er ikke nødvendige). Dernæst bliver din ven eller veninde automatisk din team-partner til eventet og I følges fra bar til bar. På den måde er I sammen hele aftenen og lærer sammen de andre singler at kende.

Fordele:

  • I har støtte i hinanden
  • I kan snakke sammen om de singler I møder efter hvert besøg på en bar (hvad synes du om ham/hende?)
  • Såfremt der, mod alt forventning, ikke skulle være nogen af særlig interesse på een af barerne, så har I jo altid hinanden at snakke med

Ulemper:

  • Der vil være een single mindre, som du har mulighed for at lære at kende (din team-partner og dig kender jo allerede hinanden)
  • Der er naturligvis en “konkurrent” mere på holdet (din ven/veninde). Det kan jo være, at han/hun finder kærligheden den aften og ikke dig

Når du tilmelder jer 2 personer sammen, skal du ikke skrive alderen på din ven/veninde. Din ven/veninde kommer automatisk i den samme aldersgruppe som dig, også selvom jeres alder måske ikke er helt den samme. Når I har valgt at tilmelde jer sammen og blive team-partnere, adskiller vi jer selvfølgelig ikke.

Når du tilmelder 2 sammen bliver du bedt om at betale for jer begge samtidigt. Eventplanen bliver sendt via mail til dig, som foretager tilmeldingen, og du vil derfor blive bedt om at videresende eventplanen til din ven eller veninde så snart du modtager den. Din team-partner (ven/veninde) får sin helt egen adgang til F2F-INSIDER, når I senere skal stemme på, hvem I kunne lide og/eller gerne vil møde igen … men alt det kan du læse meget mere om i eventplanen, når I har tilmeldt jer.