Hvordan fungerer Face-to-Face Dating



1. Hvem kan have glæde af Face-to-Face Dating
2. Hvad er målet med Face-to-Face Dating
3. Hvad er Face-to-Face Dating
4. Hvor mange deltager i F2F event
5. Hvornår er der et Face-to-Face event i min by
6. Hvor meget koster et F2F event
7. Hvordan betaler jeg for et F2F event
8. Hvordan fungerer Face-to-Face Dating
9. Hvordan forløber en aften med F2F Dating
10. Hvilke aldersgrupper deltager i F2F events
11. Er der en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder til hvert event
12. Hvordan kommer jeg efterfølgende i kontakt med en person, jeg mødte til et event
13. Drømmedaten
14. I hvilke barer foregår F2F events
15. Kan man aflyse? Og i så fald med hvor kort varsel
16. Har I nogle billeder, så jeg bedre kan forestille mig, hvordan F2F foregår
17. Hvordan tilmelder vi os 2 personer sammen
18. Findes der også en Gay version af F2F

  • Hvem kan have glæde af Face-to-Face Dating?

    • Alle, der endnu ikke har mødt den eneste ene
    • Alle, der vil prøve et alternativ til f.eks. online-dating
    • Alle, der synes speeddating nogen gange går lidt for hurtigt
    • Alle, der også går i byen for at feste, have det sjovt og møde andre
    • Alle, der gerne vil lære andre singler at kende på en ny, festlig og
      ukompliceret måde
    • Alle, der har opdaget, der ikke altid er mænd nok, der deltager i andre
      single events på markedet

  • Hvad er målet med Face-to-Face Dating?

    … at gøre det sjovere og hurtigere at finde ’den eneste ene’.

  • Hvad er Face-to-Face Dating?

    Face-to-Face er “offline” dating. I løbet af én aften følges du med din F2F team-partner til 3 forskellige barer og lærer 4-6 nye mennesker at kende på hver bar. På hver bar har vi booket et stort 6-8 mandsbord til jer. I sidder sammen som en gruppe og hygger jer og undgår således de pinlige 1-til-1 situationer. Hvis det viser sig, at der er én person, du særligt kan lide, kan I straks udveksle telefonnumre eller efterfølgende skabe kontakten via en særlig Face-to-Face side, som vi kalder “Insider”.

  • Hvor mange deltager i F2F event?

    Vi forventer, at der i alt (inklusiv alle aldersgrupperne) deltager mellem 48-100 personer til hvert F2F event.

  • Hvornår er der et Face-to-Face event i min by?

    startsiden finder du en liste over de byer F2F events afholdes i. Klik på din by, og du vil kunne finde datoerne for, hvornår der er events.

    Du kan også finde en samlet oversigt over alle datoer for events i alle byer på vores eventside her.

  • Hvor meget koster et F2F event?

    Et F2F Dating event koster  kr. per person. Dertil kommer, hvad du selv vælger at spise og drikke undervejs på de 3 barer.

  • Hvordan betaler jeg for et F2F event?

    • Kreditkort. Du kan betale med VISA og MASTERCARD.
    • Paypal og Paysafeguard: Du kan klikke dig direkte videre til betaling via paypal og paysafeguard, efter du har tilmeldt dig et event.

  • Hvordan fungerer Face-to-Face Dating?

    • Tilmeld dig alene eller 2 sammen
    • Sammen besøger I 3 forskellige barer i løbet af aftenen
    • I har 1,5 time sammen på hver bar
    • På hver bar lærer du 4-6 nye singler at kende
    • Du sidder altid ved et 6-8 mandsbord (ingen 1-til-1 situationer)
    • Efter 3. bar er der et efterfølgende afterparty, hvor alle tilmeldte deltager
    • Mødte du én, du gerne vil møde igen?
    • Hvis du og én (eller flere) fra jeres F2F event oplyser, at I gerne vil mødes igen, hjælper vi gerne med at arrangere en date. Se mere på herom på “Insider”.

  • Hvordan forløber en aften med F2F Dating?

    1. Mød op på første bar kl. 19.00 og mød din team-partner
    2. Skift til ny bar kl. 20:30 sammen med din team-partner
    3. Skift til sidste bar kl. 22.00 sammen med din team-partner
    4. Afterparty for alle deltagerne kl. 23.30

    Hvert møde i en bar varer 1,5 time. Alle barer ligger tæt på hinanden. De er således i gå-afstand af hinanden. Du følges altid sammen med din team-partner til hver bar. På den måde oplever I aftenen sammen og kan snakke om de forskellige oplevelser og indtryk I har fået.

  • Hvilke aldersgrupper deltager i F2F events?

    Alle F2F events er inddelt i følgende aldersgrupper:

    1. gruppe: 20 – 35 år
    2. gruppe: 30 – 45 år
    3. gruppe: 45 – 55 år
    4. gruppe: 55 +

    Det er derfor vigtigt, at du oplyser korrekt alder ved tilmelding.

    De forskellige aldersgrupper er vejledende, og vi sammensætter holdene efter bedste evne. Der kan forekomme afvigelser, hvis nogen fejlagtigt oplyser forkert alder ved tilmelding. Vi tager derfor forbehold for, at der kan ske variation. (Lige som i virkeligheden, hvis du er på en bar).

  • Er der en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder til hvert event?

    Vi tilstræber altid lige fordeling mellem mænd og kvinder, men kan ikke garantere en ligelig fordeling på hver bar. Det hænger sammen med, at vi danner hold af 2 personer. Det kan derfor være 4 mænd og 2 kvinder, der møder hinanden på den første bar – og 4 kvinder og 2 mænd, der møder hinanden på den næste bar. Den store fordel ved aftenens afterparty er derfor, at her mødes alle aftenens deltagere igen.

  • Hvordan kommer jeg efterfølgende i kontakt med en person, jeg mødte til et event?

    Til og med onsdagen efter et event, kan du logge ind på vores hjemmeside og via siden “Insider” oplyse, hvis der var en person, du mødte, som du gerne vil mødes med igen. Du kan nævne op til flere personer. Hvis en af de personer, du ønsker at møde igen også har meddelt, at han/hun gerne vil møde dig, bliver du straks informeret via mail. I kan derefter vælge mellem straks at “udveksle kontaktoplysninger” eller I kan lade os arrangere en date for jer. Det er alt sammen inkluderet i prisen og ikke noget, du betaler ekstra for. Der er selvfølgelig ingen begrænsning af, hvor mange du kan fortælle, du gerne vil mødes med igen. Der er ligeledes ingen begrænsning af, hvor mange beskeder vi videresender til dig fra andre, der håber, du vil mødes med dem igen.

  • Drømmedaten

    Hvis du beslutter dig for en drømmedate, når der er fundet et ”match”, kan du foreslå 3 datoer for, hvornår I skal mødes. Hvis én af disse 3 datoer accepteres, så tager vi os af alt det praktiske omkring jeres drømmedate (såsom bord reservation). Alt dette er inkluderet i prisen for at deltage i et event.

  • I hvilke barer foregår F2F events?

    I hver storby er der en hel del barer, som vi arbejder sammen med. Du vil få oplyst, hvilke barer du skal besøge i din personlige eventplan, som vi sender til dig 1-2 dage før selve eventet. Der er cirka 20 barer, der samarbejder med F2F i hver by pr. event. Mødetidspunktet på barerne er forskellige for hver deltager. På den måde undgår vi, at de samme singler, der deltager møder hinanden flere gange på barerne. Barerne ligger alle i centrum og i gå-afstand af hinanden (højst 15 minutter til fods mellem hver).

  • Kan man aflyse? Og i så fald med hvor kort varsel?

    Du kan aflyse din tilmelding til et event senest 7 dage før eventet (fredagen inden kl. 23.59). Så refunderer vi hele tilmeldingsgebyret.

    Skulle du få behov for at aflyse senere end 7 dage før et event … så fortæl os det hurtigst muligt. Hvis vi kan finde en anden, der kan overtage din plads og deltage i stedet for, så rykker vi (uden det koster dig noget) din tilmelding til den næste dato for et F2F event i din by. Du får dog ikke tilmeldingsgebyret refunderet, men deltager automatisk i næste event.

    Heldigvis har vi næsten altid en venteliste med singler, der gerne vil deltage, (men var for sent ude i første omgang). Du er også velkommen til selv at finde en ven eller veninde, der kan overtage din plads. Betingelsen er, at det er en person i samme aldersgruppe som dig.

    Husk på, at din aflysning rammer andre og har indflydelse på eventets sammensætning og succes. Vi vil derfor værdsætte, at du gør, hvad du kan for ikke at aflyse.

  • Har I nogle billeder, så jeg bedre kan forestille mig, hvordan F2F foregår?

    Ja, vi har modtage skønne billeder indsendt af glade F2F event-deltagere. Vi har også fået en hel del presseomtale.

  • Hvordan tilmelder vi os 2 personer sammen?

    Du kan tilmelde dig alene eller 2 sammen. Det er ikke muligt at tilmelde sig 3 sammen. Hvis du tilmelder dig alene, tildeler vi dig en team-partner, som du følges med rundt til barerne. Tilmelder I jer 2 sammen – så er det jer to, der følges i løbet af aftenen til de forskellige barer. Det er nemt at tilmelde sig 2. Det gør du på linket ”TILMELD NU”, og så skal du blot oplyse dig eget navn samt navnet på den team-partner, du melder dig til sammen med. Din team-partner vil selvfølgelig få sin egen adgang til efterfølgende at oplyse, hvis der er én han eller hun gerne vil møde igen.

  • Findes der også en Gay version af F2F?

    Ikke endnu – men vi arbejder på det … Skriv til os, hvis du gerne vil oplyses, når vi afholder det første Gay F2F Dating-event.

    Tilmeld dig et Face-to-Face Dating event nu
    TILMELD NU